Hvorfor er vinteren så hård ved indgangen?
I de danske vintermåneder skifter vejret konstant mellem regn, slud, sne og frost. Fortove og parkeringspladser bliver saltet og gruset, og alt det sidder under skoene, når folk kommer ind ad døren.
Det betyder, at indgangen skal håndtere langt mere vand og snavs end resten af året. En måtte, der klarer sig fint i sommerhalvåret, kan være mættet efter få dage i januar. Og når måtten ikke længere kan tage mere, havner resten på gulvet.
Hvad gør vejsalt ved gulvene?
Vejsalt er effektivt mod glatte veje, men det er hårdt ved gulve. Når saltvand tørrer ind, efterlader det hvide rander og en fin, kornet belægning, som både ser uplejet ud og virker som sandpapir under skoene.
- Trægulve kan blive matte, misfarvede og ru, og fugten kan trænge ind i samlingerne.
- Linoleum og vinyl kan få hvide skjolder, der er svære at fjerne med almindelig rengøring.
- Natursten og klinker kan blive matte, og fugerne kan tage skade over tid.
- Tæpper samler saltet i fibrene, hvor det binder fugt og snavs.
Gruset gør ondt værre. De små sten ridser overfladen, hver gang nogen træder på dem. Jo mindre salt og grus der kommer ind over dørtrinnet, desto længere holder gulvet sig pænt.
Saltet stopper heller ikke ved indgangen. Det bliver trådt videre ud i gange, kontorer og butiksarealer, hvor det sætter sig i tæpper og på trapper.
Hvorfor bliver gulvet glat ved indgangen om vinteren?
Smeltet sne og slud fra skoene lægger en tynd vandfilm på gulvet lige inden for døren. På glatte gulve som fliser, sten og vinyl kan selv en lille mængde vand gøre overfladen glat.
Risikoen er størst, når mange kommer ind på én gang, for eksempel om morgenen, ved vagtskifte eller når en skoleklasse kommer ind fra frikvarteret.
Det er netop i indgangspartiet, at mange mennesker passerer, ofte i en fart og med opmærksomheden et andet sted. Derfor er det vigtigt at få fugten fanget, inden den når det bare gulv. Det gælder ikke mindst, hvis gulvet i forvejen er glat, når det er vådt.
Hvordan sikrer man indgangen til vinteren?
Det mest effektive er at tænke i zoner, hvor hver måtte har sin opgave. Så bliver det grove fanget udenfor, og fugten tages indenfor, inden den når gulvet.
- Læg en skrabemåtte udenfor eller i vindfanget. Den skraber sne, grus og større snavs af sålerne.
- Følg op med en smudsmåtte indenfor med høj opsamlingsevne, der tager fugt, salt og fint snavs.
- Sørg for, at der er nok måtte i gangretningen til, at folk tager flere skridt på måtterne.
- Undgå stykker af bart gulv mellem måtterne, hvor vand kan samle sig.
- Sæt skifteintervallet op, så måtterne bliver byttet, før de er mættede.
En udbredt tommelfingerregel er, at besøgende skal nå at tage mindst tre til fire skridt på måtten. Om vinteren giver det god mening at ligge i den høje ende. Det giver ekstra margen på de dage, hvor skoene er allermest våde.
Skal måtterne skiftes oftere om vinteren?
For de fleste virksomheder er svaret ja. En mættet måtte holder ikke længere vand og salt tilbage, og om vinteren sker mætningen langt hurtigere end om sommeren.
Derfor vælger mange et sæsoninterval, hvor måtterne skiftes hver uge i vinterhalvåret og sjældnere i sommerhalvåret. Hos os kan man for eksempel vælge 40 skift om året med ugentlige skift om vinteren og skift hver anden uge om sommeren, eller 20 skift om året med skift hver anden uge om vinteren og hver fjerde uge om sommeren.
Et sæsoninterval gør det muligt at følge vejret uden at betale for skift, I ikke har brug for i de tørre måneder. Læs mere om intervaller i artiklen hvor ofte skal måtter skiftes.
Husk, at vintrene varierer. En mild vinter med meget regn kræver noget andet end en kold vinter med sne og kraftig saltning, og det er en fordel, hvis intervallet kan justeres undervejs.
Hvilken måtte klarer vinteren bedst?
Til vinterbrug er opsamlingsevnen afgørende. En måtte med tæt, opretstående luv kan holde på mere vand og snavs og samtidig tørre hurtigt efter vask. Vores MicroMix Plus kan rumme op til sin egen vægt i snavs og væske og er udviklet til indgange med høj trafik.
Bagsiden betyder også noget. Om vinteren er gulvet ofte fugtigt, og måtten skal ligge stabilt. På glatte gulve som fliser, vinyl og linoleum anbefales typisk en glat, gummieret bagside, der får god kontakt med underlaget, mens tæpper kræver en gribende bagside.
Til den udendørs zone er en skrabemåtte med åbent mønster eller kraftige fibre det rigtige valg, så sne og grus bliver skrabet af, og vandet kan løbe væk. Læs mere i guiden til udendørs skrabemåtter.
Hvornår skal I forberede indgangen til vinteren?
Det bedste tidspunkt at tænke på vintermåtter er, før vinteren melder sig. Den første periode med slud og salt kommer ofte pludseligt, og så er det for sent at opdage, at måtterne er for små, eller at intervallet ikke passer.
- Gennemgå indgangene i efteråret, mens vejret stadig er tørt.
- Tjek, om der er nok måtte i gangretningen ved de mest brugte indgange.
- Overvej en skrabemåtte udenfor, hvor der ikke ligger en i dag.
- Aftal et vinterinterval, der træder i kraft, når vejret slår om.
- Tal med rengøringen om, hvordan de håndterer salt og vand i vintermånederne.
En gennemgang tager ikke lang tid, men den sparer jer for våde gulve, utilfredse gæster og ekstra arbejde for rengøringen, når vinteren rammer for alvor.
Hvad kan I selv gøre i hverdagen?
Måtterne gør det tunge arbejde, men en lille indsats i dagligdagen hjælper dem med at holde hele ugen:
- Fej eller skrab sne og is væk fra området lige uden for døren.
- Ret måtter, der har flyttet sig eller fået bøjede hjørner.
- Tør vandpytter op med det samme, især på glatte gulve.
- Støvsug måtterne for løst grus og salt, hvis der er meget trafik.
- Sig til, hvis måtterne virker mættede, så intervallet kan justeres.
Hos Måtteskift.com & Servicevask har mange kunder en fast chauffør, der kender indgangen og kan se, når måtterne har brug for et tættere interval. Der er ingen bindingsperiode, så det er let at justere, når vinteren melder sig. Se vores smudsmåtter, eller beregn prisen på et vinterinterval i prisberegneren.
