Et godt indeklima kan øge velvære og produktivitet, mens et dårligt indeklima kan give hovedpine, snue og træthed. Mange tænker på ventilation, temperatur og lys, når talen falder på indeklima. Men noget af det, der påvirker luften indendørs, kommer ind gennem hoveddøren – under skosålerne.
Snavset kommer udefra
Hver gang en medarbejder, kunde eller gæst træder ind ad døren, følger der snavs, fugt, støv og partikler med. Når det først er kommet ind på gulvet, bliver det spredt rundt i bygningen og hvirvlet op i luften, når folk går hen over det.
Det betyder mere støv på overflader og i luften – og dermed et ringere indeklima, mere rengøring og større slid på gulvene.
Måtten er den første barriere
En effektiv smudsmåtte i indgangen fanger en stor del af snavset og fugten, før det når længere ind i bygningen. Det, der bliver i måtten, bliver ikke spredt rundt på gulve, tæpper og møbler.
Måtten gør mest gavn, når den er stor nok til, at folk når at tage flere skridt på den, og når den bliver skiftet, før den er mættet. En fuld måtte kan ikke opsamle mere, og så ryger snavset videre ind.
Fugt og indeklima
I de våde måneder trækker skoene vand, sjap og vejsalt med ind. Fugt på gulvene gør dem glatte og øger risikoen for faldulykker, og den fugt, der ikke bliver fanget i indgangen, fordamper inde i bygningen. En måtte, der kan rumme fugten og tørrer hurtigt, hjælper med at holde både gulve og luft tørrere.
Rene måtter – ikke bare måtter
En måtte, der ikke bliver vasket, bliver selv en kilde til snavs. Derfor indgår vores smudsmåtter i en fast måtteservice, hvor vi skifter de brugte måtter ud med rene efter en aftalt plan. De brugte måtter bliver vasket med svanemærket kemi og er klar til brug igen.
Sådan kan måtter bidrage til et bedre indeklima
- Mindre støv og færre partikler i luften
- Mindre fugt, der bliver trukket ind i bygningen
- Renere gulve og mindre behov for rengøring
- Lavere risiko for at glide på våde gulve
- Et mere præsentabelt indgangsparti
Vil I have hjælp til at finde den rette måtte, størrelse og skiftefrekvens til jeres indgang? Kontakt os for en uforpligtende snak. Vores måtteservice er uden binding, uden miljøtillæg og uden fakturagebyr.


